Et dødsfald i den nærmeste familie er en situation man gerne vil undgå eller udskyde så længe som muligt. At miste en partner eller et nært familiemedlem er en svær situation men selvom man er tynget af sorg så kan man ikke hvilke på lauerbæerne da der er en lang række administrative og juridiske detaljer som man skal ordnes. Så hvis du gerne vil være klædt bedre på den dag uheldet er ude, kommer der her en kort guide fra Hviid Advokater til hvad man skal have styr på når et familiemedlem dør.

1: Udstedelse af en dødsattest

Det første der skal ske når en person afgår ved døden er at der skal udstedes en dødsattest. Hvis man dør på et hospital vil lægerne på stedet sørge for at dette bliver gjort, men såfremt dødsfaldet finder sted i ens egen private bolig skal man kontakte afdødes egen læge.

2: Kontakt en bedemand

Herefter skal man tage kontakt til en bedemand. En bedemand vil stå for en lang række praktiske opgaver i forbindelse med bisættelsen herunder at tage kontakt til kirkekontoret. Dette skal vel at mærke gøres selvom afdøde ikke er medlem af folkekirken. Derudover skal man som pårørende tage stilling til blandt andet valg af kiste, urne eller salmer til begravelsen.

3: Møde i skifteretten

Efter dødsfaldet skal man også til møde i skifteretten. Her vil man blandt andet skulle gøre boet op efter afdøde herunder gennemgå et muligt testamente og sikre sig at afdødes sidste vilje føres ud i livet. I denne forbindelse skal man som arving også tage stilling til hvilken skifteform man vil benytte sig af.

Her er der flere forskellige muligheder at benytte sig af og der kan være store praktiske og skattemæssige fordele ved at benytte den ene metode fremfor den anden. Dette valg vil afhænge af hvem der arver, et nært familiemedlem eller et fjernt familiemedlem samt hvor stor en værdi det samlet bo har. Her er der stor forskel på om den afdøde ejer en bolig eller blot bor til leje. I denne forbindelse er det derfor altid en god ide at rådføre sig med en erfaren bobestyrer advokat.

I denne forbindelse er det dog vigtigt at understrege at man ikke automatisk kan forvente at arve noget hvis ikke den afdøde har udfærdiget et testamente – selv ikke hvis man er samlevet eller nært beslægtet med den afdøde.