Det er ikke noget, man har lyst til at tænke på, men på et tidspunkt vil du stå i en situation, hvor en pårørende dør, og hvad skal der så ske. Det er ikke noget vi snakker om, og selve processen er heller ikke noget vi Googler bare for sjov skyld eller læser artikler om, medmindre vi netop står i det. Derfor vil mange opleve, at de udover sorgen skal sætte sig ind i en kompliceret lovgivning, der er omkring dødsfald.

Vi bringer derfor en hurtig guide til, hvad der skal ske, hvis (når) du kommer i den ulykkelige situation:

Kontakt til skifteretten

Når der sker et dødsfald, er det første der skal ske, at de pårørende eller bedemanden skal give besked til skifteretten. Skifteretten indefryser eventuelle kontier for at finde frem til, hvad der er af aktiver og passiver i den afdødes økonomi og bo.

Således må I som pårørende ikke fjerne noget fra den afdødes bo, eller ikke blot et gammelt fjernsyn eller lignende. Har den afdøde en samlevende eller ægtefælle, vil det dog være muligt at komme udenom denne regel.

Indenfor de første 4 uger, vil I blive indkaldt til et møde i skifteretten, hvor de informerer jer, pårørende, om, hvad der skal ske fremover, og hvilke muligheder I har for at skifte boet.

Har I mod på at varetage det administrative på egen hånd, finders der på de Danske domstoles hjemmeside en lang række selvbetjeningsløsninger. Ellers har I mulighed for at søge rådgivning og hjælp til den administrative del gennem en dødsboadvokat. En doedsboadvokat kan sørge for at frister overholdes, så dødsboet ikke overgår til bobestyrebehandling, at der bliver foretaget en beregning af boafgiften og eventuel skat, samt at stå for kontakten til skat og skifteretten. Det er ofte en god løsning, hvis man ikke kan overskue arbejdet oveni en sorgprocess.

Proklama i Statstidende

Når I har besluttet jer for, hvordan I foretrækker at skifte boet og har fundet ud af, om skifteretten eventuelt har indvendinger til dette, er det næste skridt, at skifteretten indrykker et proklama i Statstidende. Et proklama er en annonce, hvor eventuelle kreditorer, der har udestående i afdødes bo, kan komme med indsigelser. Det har de 8 uger til, herefter forfalder muligheden.

Herefter udregner skifteretten formuen fratrukket eventuelle udgifter til skat og kreditorer. Når dette er gjort, kan I få udleveret boet til deling.

Der er tre måder, I kan skifte boet. Et boskifte betyder blot, at boet skifter ejere. Dette kan I gøre på følgende måder:

Det uofficielle skifte

Ved omkring 50% af alle dødsfald sker boskiftet uofficielt. Dette kan lade sig gøre, hvis boets aktiver beløber sig på mindre end 40.000 kr. efter betaling af udgifter til begravelse og afslutning af boet. Ved denne form for skifte udbetales et botillæg til den nærmeste pårørende, og denne får dermed ansvaret for fordele arven blandt slægtninge. Personen der får tildelt boudlægget er herved ikke tvungen til at fordele den resterende arv med de resterende arvtagere, da et eventuelt testamente eller tvangsarv bliver sat ud af spil. Personen, som modtager boudlægget er dog ansvarlig for, at boet bliver ryddet og alt bliver fjernet. Denne skifteform er ikke altid noget, der er frivilligt, men er ofte en skifteform pålagt af skifteretten, hvis betingelserne er til stede.

Uskiftet bo

Har den afdøde en ægtefælle, kan man derimod anmode om at vedkommende kan sidde i uskiftet bo. Herved fortsætter alt som før. Denne skifteform er dog betinget af, at afdøde ikke havde særeje. Afdødes egne børn fra et tidligere forhold skal ligeledes skrive under på, at de acceptere denne slags skifte, da de derved ikke får udbetalt arv. Derudover accepterer ægtefællen desuden at hæfte for eventuel gæld hos den afdøde. Gifter ægtefællen på ny, skal boet dog skiftes, så de retmæssige arvinger kan få del i arven.

Det private- eller offentlige skifte

Er der ikke mulighed for nogle af de ovenstående skiftemuligheder, vil man vælge at skifte boet privat eller offentligt. Her bør man vælge det private skifte, hvor arvingerne selv skal stå for at fordele arven. Denne form for skifte er dog kun muligt, hvis arvtagerne kan komme til enighed omkring fordelingen. Sker dette ikke, kan man i stedet for lade skifteretten fordele arven ved hjælp fra en autoriseret bobestyrer.

Læs meget mere om emnet på netdoktor.dk